Praktisk info om uddannelsen til NeuroMetabolisk behandler
Her finder du praktisk information om uddannelsen til NeuroMetabolisk behandler hos NMI.
Få overblik over varighed, moduler, undervisningsform, pris, eksamen og titel – samlet ét sted og let at finde.
Varighed & opbygning
Uddannelsen er tilrettelagt som et sammenhængende 2-årigt forløb med fokus på både faglig fordybelse og praktisk anvendelse i hverdagen.
1. Hvor lang tid varer uddannelsen?
Uddannelsen til NeuroMetabolisk RB. er en 2-årig efteruddannelse, opbygget som et samlet og progressivt forløb.
2. Hvor mange moduler er der, og hvordan er de fordelt?
Uddannelsen består af 20 moduler fordelt over to år med 10 moduler pr. år. Andet år bygger videre på fundamentet fra første år og går mere i dybden med både faglige og professionelle kompetencer, samt en større fokus på forebyggelse og funktionel medicin.
3. Hvordan er et modul typisk opbygget?
Hvert modul er placeret over en weekend og består af:
-
Fredag: 2 timers online undervisning
-
Lørdag: kl. 9–16 (fysisk undervisning)
-
Søndag: kl. 9–16 (fysisk undervisning)
3. Er uddannelsen tilrettelagt, så den kan passes ved siden af arbejde?
Ja. Uddannelsen er målrettet behandlere, der arbejder ved siden af, og weekendstrukturen gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden at sætte arbejdslivet på pause. Alle moduler optages og onlineuniverset rummer mere end 60 timers video.
5. Hvor mange deltagere er der på et hold?
Holdene er bevidst små med maksimalt 12 deltagere. Det sikrer høj faglig kvalitet, tæt sparring og god mulighed for individuel feedback.
Undervisningsform & tid
Uddannelsen kombinerer online undervisning med fysiske undervisningsweekender, så du får både fleksibilitet i hverdagen og mulighed for praktisk fordybelse og sparring.
1. Hvordan er undervisningen fordelt mellem online og fysisk fremmøde?
Undervisningen er opdelt, så fredagens undervisning foregår online, mens lørdag og søndag er fysiske undervisningsdage. Den online del bruges primært til Q&A, teori og forberedelse, mens den fysiske undervisning har fokus på praksis, dialog og faglig fordybelse.
2. Hvornår foregår undervisningen?
Et undervisningsmodul er placeret over en weekend:
-
Fredag: 2 timers online undervisning
-
Lørdag: kl. 9–16
-
Søndag: kl. 9–16
Weekendstrukturen gør det muligt at kombinere uddannelsen med et aktivt arbejdsliv.
3. Hvor foregår den fysiske undervisning?
Den fysiske undervisning foregår i lokalerne på:
Amagerbrogade 114, 1. sal
2300 København S
Lokalerne er indrettet til både undervisning, praktisk arbejde og faglig sparring.
4. Hvad hvis jeg ikke kan deltage i et modul?
Uddannelsen er specifikt tilrettelagt til behandlere, der arbejder ved siden af.
Kombinationen af online undervisning, weekendmoduler og adgang til optaget undervisning gør det muligt at følge uddannelsen uden at skulle sætte arbejdslivet på pause.
Eksamen & titel
Her finder du information om afslutning af uddannelsen og den titel, du opnår efter endt forløb.
1. Hvordan afsluttes uddannelsen?
Uddannelsen afsluttes med en eksamen, der tager udgangspunkt i både teori og praktisk anvendelse. Afslutningen er tilrettelagt, så den understøtter din faglige udvikling og din evne til at arbejde professionelt som behandler.
2. Hvilken titel opnår jeg efter endt uddannelse?
Efter gennemført uddannelse opnår du titlen NeuroMetabolisk RB. og kan anvende den i dit professionelle virke. Titel er patenteret og må kun benyttes af behandlere som har gennemført uddannelsen.
Pris & betaling
Her finder du information om pris og betalingsmuligheder for uddannelsen til NeuroMetabolisk behandler.
1. Hvad koster uddannelsen?
Prisen for uddannelsen betales årlig eller opdelt i rater. Ved betaling forud er prisen 40.000 kr. pr. år. Da der er tale om efterudannelse er prisen fradragsberettiget, hvis du er selvstændig. Er du lønmodtager kan du lave en aftale med din chef om bruttolønsordning. Vi anbefaler, at du snakker med din revisor eller chef om dette.
2. Hvordan foregår betalingen?
Betalingen sker i forbindelse med optagelse på uddannelsen. Ved tilmelding til uddannelsen opkræves et depositum, og restbeløbet betales ved opstart. De konkrete vilkår aftales individuelt og gennemgås, før tilmelding er endeligt bekræftet.
3. Er det muligt at betale i rater?
Ja. Det er muligt at dele betalingen op i rater. Det samlede beløb ved ratebetaling er 45.000 kr pr. år. Det svarer til 10 rater a 4500 kr.
Klar til næste skridt?
Hvis du overvejer uddannelsen til NeuroMetabolisk RB. og ønsker at høre mere om forløb, optagelse og kommende hold, er du velkommen til at tage kontakt.
