Kreatin i klinisk praksis: energiomsætning, muskelarbejde og mulig neurokognitiv relevans

Kreatin er mere end blot et træningstilskud

Kreatin er et af de mest undersøgte kosttilskud inden for træning, styrke og eksplosiv præstation. For behandlere er kreatin dog også interessant som indgang til en bredere forståelse af energiomsætning, muskulær funktion, restitution og mulig neurokognitiv sårbarhed.

Artiklen gennemgår den centrale fysiologi, den praktiske dosering og de vigtigste forbehold, uden at gøre kreatin til en enkel forklaring på komplekse symptombilleder.

Kreatin som del af kroppens energisystem

Kreatin spiller en central rolle i kroppens hurtige energiforsyning. Det sker primært gennem kreatinfosfat-systemet, hvor kreatin bidrager til hurtig gendannelse af ATP, adenosintrifosfat, som er cellens umiddelbare energivaluta.

Denne mekanisme er særligt relevant ved kortvarigt og intensivt arbejde, for eksempel styrketræning, sprint, hop, tunge løft og andre situationer hvor muskulaturen skal kunne producere kraft hurtigt. Det er en af årsagerne til, at kreatin i mange år har været undersøgt i relation til styrke, muskelmasse og højintens præstation.[1]

Kroppen kan selv danne kreatin ud fra aminosyrerne arginin, glycin og methionin, men kreatin tilføres også gennem kosten, især fra kød og fisk. En almindelig kost tilfører dog typisk langt mindre kreatin end et standardiseret kosttilskud, og kreatinniveauer kan variere afhængigt af kostmønster, muskelmasse, aktivitetsniveau og individuel fysiologi.[2]

For behandlere er kreatin derfor ikke kun relevant som et sportstilskud. Det kan også ses som et eksempel på, hvordan muskulær funktion, ernæring, energiomsætning og restitution hænger sammen i klinisk praksis.

Hvor kreatin ofte bliver forsimplet

I populær formidling bliver kreatin ofte beskrevet enten som et næsten "magisk" tilskud eller som noget, der primært handler om bodybuilding. Begge dele er forsimplet.

Kreatin er veldokumenteret i relation til styrke og højintens fysisk præstation, men effekten afhænger fortsat af konteksten. Det erstatter ikke træning, søvn, sufficient energiindtag, restitution eller en veltilrettelagt rehabiliteringsstrategi. Det kan snarere forstås som et supplement, der hos mange kan understøtte et system, der allerede stimuleres gennem relevant belastning.

For fysioterapeuter, osteopater, kiropraktorer og andre behandlere kan kreatin indgå som en del af den kliniske ræsonnering omkring klienter med lav træningstolerance, nedsat muskelstyrke, utilstrækkelig restitution eller behov for gradvis opbygning af fysisk kapacitet. Det bør dog ikke bruges som en monofaktoriel forklaring på træthed, smerter eller nedsat funktion.

Det klinisk interessante er ikke blot spørgsmålet: "Virker kreatin?"

Det mere relevante spørgsmål er: "Hos hvem, i hvilken kontekst, sammen med hvilken træning og med hvilke forbehold?"

Kreatin, væske og mavegener

En velkendt effekt ved kreatintilskud er øget væskeretention i muskulaturen. Det kan give en vægtøgning, ofte i størrelsesordenen et til et par kilo, afhængigt af dosis, loadingfase, kropsstørrelse og respons. For nogle er det neutralt eller ønskeligt, mens det for andre kan opleves uhensigtsmæssigt, især hvis vægtændringer fylder meget psykologisk eller praktisk.

Kreatin kan hos enkelte give mavegener, særligt ved højere doser, utilstrækkelig væskeindtagelse eller indtag på tom mave. I praksis kan det ofte afhjælpes ved lavere enkeltdoser, indtag sammen med et måltid eller ved at undgå store loadingdoser.

Det er vigtigt at formulere sikkerhed nøgternt. Kreatinmonohydrat er grundigt undersøgt og regnes generelt som sikkert for raske voksne ved normale doser.[1] Det betyder dog ikke, at alle uden videre bør tage det. Personer med kendt nyresygdom, uafklarede nyretal eller relevant medicinsk historik bør vurderes individuelt og eventuelt konferere med læge eller anden relevant sundhedsprofessionel.

Et ekstra klinisk opmærksomhedspunkt er, at kreatintilskud kan påvirke kreatinin-målinger, fordi kreatinin er et nedbrydningsprodukt af kreatin. Det betyder ikke automatisk nyreskade, men det kan komplicere fortolkningen af blodprøver. Her bør man undgå hurtige konklusioner og vurdere nyrefunktion bredere. 

Hvilken form og hvilken dosering?

Den mest veldokumenterede form er kreatinmonohydrat. Flere alternative former markedsføres som mere avancerede, men den samlede forskning har gentagne gange peget på kreatinmonohydrat som det mest veldokumenterede valg, både fagligt og økonomisk.[1]

En klassisk loadingfase består typisk af omkring 20 gram dagligt fordelt over flere doser i fem til syv dage, efterfulgt af en vedligeholdelsesdosis. Det kan mætte kreatindepoterne hurtigere, men er ikke nødvendigt for de fleste. En daglig dosis på cirka 3-5 gram vil typisk give samme slutresultat, blot over en lidt længere periode.

I klinisk og praktisk formidling er 3-5 gram dagligt derfor ofte et fornuftigt udgangspunkt for voksne. Ved større kropsvægt eller særlige sportslige mål kan dosering efter kropsvægt være relevant, men for de fleste er enkelhed og compliance vigtigere end teoretisk præcision.

Det er også relevant at nævne, at man ikke behøver holde pauser fra kreatin for at "nulstille" effekten. Stopper man tilskuddet, vil kroppens kreatindepoter gradvist falde tilbage mod udgangspunktet. Glemmer man en enkelt dosis, er det sjældent klinisk betydningsfuldt.

Mulig neurokognitiv relevans

De senere år er kreatin i stigende grad blevet undersøgt i relation til hjernefunktion, træthed, depression, søvnmangel, aldring og neurologisk belastning. Den biologiske begrundelse er plausibel, fordi hjernen er energikrævende, og kreatinsystemet også findes i neuralt væv.[2]

Det betyder dog ikke, at kreatin bør fremstilles som en dokumenteret behandling af hjernerystelse, depression eller kognitive symptomer. Her er evidensen mere foreløbig og mere kompleks end på præstationsområdet. Nyere oversigtslitteratur peger på mulige positive effekter på visse kognitive domæner, men understreger også behovet for mere forskning i dosering, varighed og hvilke grupper der realistisk kan have størst gavn.[6,7]

For behandlere er den kliniske relevans derfor først og fremmest ræsonnerende. Kreatin kan være et interessant element i samtaler om energiomsætning, restitution, træningstolerance og neurofysiologisk belastning, men bør ikke stå alene og bør ikke overfortolkes som en forklaring på komplekse symptombilleder.

Ved længerevarende træthed, kognitive symptomer, hovedtraumer eller depressive symptomer bør kreatin højst ses som et muligt supplement i en bredere faglig ramme, ikke som en erstatning for relevant udredning, behandling eller tværfaglig vurdering.

Hvad betyder det i praksis for en behandler?

Kreatin er relevant for behandlere, fordi det forbinder flere lag, som ofte indgår i klinisk praksis:

Det første lag er muskulært. Kreatin kan understøtte evnen til at producere kraft ved gentagne højintense belastninger og kan derfor være relevant i forbindelse med styrketræning, genoptræning og fysisk kapacitetsopbygning.

Det andet lag er metabolisk. Kreatin illustrerer, hvordan cellens energisystemer kan påvirke fysisk præstation og restitution, og hvordan kost og tilskud kan spille sammen med belastning og adaptation.

Det tredje lag er neurofysiologisk. De mulige kognitive effekter er ikke afklarede nok til bastante kliniske konklusioner, men de åbner for en relevant faglig diskussion om hjernens energibehov, belastningstolerance og restitution.

Det fjerde lag er kommunikation. Kreatin er et godt eksempel på, hvordan behandlere kan formidle ernærings- og supplementviden uden at gøre det enten magisk eller farligt. Den kliniske opgave er at skabe proportioner: Kreatin kan være nyttigt, men det er stadig et supplement til grundlæggende sundhed, træning, søvn, ernæring og relevant behandling.

Afslutning

Kreatin er et af de bedst undersøgte kosttilskud inden for fysisk præstation, særligt når det gælder styrke, eksplosivt arbejde og højintens træning. Den mest veldokumenterede form er kreatinmonohydrat, og for mange voksne vil 3-5 gram dagligt være et praktisk og fagligt fornuftigt udgangspunkt.

For behandlere er kreatin interessant, fordi det ikke kun handler om præstation, men også om energiomsætning, muskulær funktion, restitution og klinisk ræsonnering. Samtidig bør det formidles med faglig præcision. Kreatin er ikke en erstatning for træning, søvn, ernæring eller relevant udredning, og de kognitive perspektiver bør præsenteres som lovende men endnu ikke fuldt afklarede.

Brugt nøgternt kan kreatin være et godt eksempel på, hvordan behandlerfaglig viden kan bygge bro mellem fysiologi, ernæring, træning og klinisk praksis. 

Kilder og videre læsning

[1] Alireza Naderi et al., "Timing, Optimal Dose and Intake Duration of Dietary Supplements with Evidence-Based Use in Sports Nutrition."
[2] Sergej M. Ostojic, "Dietary intake of creatine and risk of medical conditions in U.S. older men and women: Data from the 2017–2018 National Health and Nutrition Examination Survey.
[3] Margaret E. Brosnan and John T. Brosnan, "The role of dietary creatine."
[4] "Creatine supplementation."
[5] "Potential for use of creatine supplementation following mild traumatic brain injury."
[6] "Creatine Supplementation and Brain Health." 
[7] Ziyu Wang et al., "Effects of Creatine Supplementation and Resistance Training on Muscle Strength Gains in Adults <50 Years of Age: A Systematic Review and Meta-Analysis."
[8] Richard B. Kreider, "Sportscience Creatine Review."
[9] Netdoktor: "Kreatin"
[10] Sundhed.dk: "Præstationsfremmende midler og idræt"

Uddannelse og kurser for behandlere

Læs mere om vores uddannelse her
Læs mere om vores kurser her

Se også:
Aarhus Osteopati: Funktionel medicin
Se Emil Schouw's behandlerrejse på Instagram  

Om forfatteren og brug af indhold

Denne artikel er skrevet af Emil Schouw, D.O. i osteopati og NeuroMetabolisk RB, med mere end 10 års erfaring inden for behandling, klinisk praksis og undervisning. Artiklen er udgivet af NeuroMetabolisk Institut som led i instituttets faglige vidensformidling.

Indholdet må gerne gengives helt eller delvist under følgende betingelser:

Tydelig kreditering: Emil Schouw skal fremgå klart som forfatter og ophavsmand.
Korrekt gengivelse: Indholdet skal gengives faktuelt korrekt og uden at ændre betydningen.
Ikke ud af kontekst: Teksten må ikke citeres, forkortes eller omskrives på en måde, der fordrejer budskabet eller sætter indholdet i en misvisende sammenhæng.
Link til originalen: Ved gengivelse skal der henvises til den originale artikel med et tydeligt link.