D-vitamin: sollys, calcium, immunfunktion og klinisk forsigtighed

D-vitamin for den opmærksomme behandler

D-vitamin er især kendt for sin betydning for calciumoptagelse og knoglemetabolisme, men indgår også i muskelfunktion, immunologisk regulering og systemisk fysiologi. For behandlere er D-vitamin relevant at forstå som én mulig faktor i et større klinisk billede, ikke som en isoleret forklaring på komplekse symptomer

D-vitamin dannes i huden, men ikke under alle forhold

Når huden udsættes for sollys, kan kroppen danne D-vitamin via UVB-stråling. Processen er afhængig af, at solen står tilstrækkeligt højt på himlen, hvilket i nordlige lande kun er tilfældet i dele af året. Derfor kan breddegrad, årstid, tid udendørs, beklædning og hudpigmentering have betydning for D-vitaminstatus.

Hudfarve er en vigtig del af denne vurdering. Studier peger på, at personer med mørkere hud kan have en mindre stigning i 25-hydroxyvitamin D efter samme UVB-eksponering end personer med lysere hud. En metaanalyse viser desuden høj forekomst af D-vitaminmangel blandt mørkhudede populationer efter migration, særligt når migrationen sker til områder med lavere UVB-eksponering. Den evolutionære litteratur beskriver samtidig lysere hud som en mulig tilpasning til lavere UVB-niveauer på nordlige breddegrader. [1,2,3]

For behandlere betyder det, at lav D-vitaminstatus ikke kun handler om kost eller "mangel på sol." Det bør forstås i en bredere kontekst, hvor hudtype, geografi, livsstil, beklædning, alder og sæson kan indgå i den kliniske ræsonnering.

Calcium, muskelfunktion og knoglemetabolisme

D-vitamin har en central rolle i calcium- og fosfatregulering. Aktivt D-vitamin øger optagelsen af calcium fra tarmen og indgår dermed i knoglemineralisering, muskelsammentrækning og neuromuskulær funktion. Calcium er samtidig væsentligt for cellers signalering, muskelarbejde og hjertets elektriske og mekaniske funktion. [4]

Det gør D-vitamin relevant for behandlere, der arbejder med muskuloskeletale symptomer, belastningstolerance, smerter, træthed, faldtendens eller mistanke om nedsat knoglekvalitet. Det betyder dog ikke, at D-vitaminmangel alene bør bruges som forklaring på smerter eller nedsat funktion.

Her bliver emnet ofte forsimplet. Træthed, muskelsmerter, ledsmerter og nedsat restitution kan have mange årsager. D-vitaminstatus kan være én relevant biologisk faktor, men bør vurderes sammen med søvn, belastning, inflammation, ernæring, medicin, alder, sygdomshistorik og øvrige kliniske fund.

D-vitamin og immunfunktion: relevant, men ikke en enkel forklaring

D-vitamin har også betydning for immunologisk regulering. Litteraturen beskriver, at D-vitamin kan påvirke både det medfødte og det adaptive immunsystem, blandt andet gennem regulering af inflammatoriske signaler og antimikrobielle peptider. Lav D-vitaminstatus er samtidig forbundet med øget risiko for infektioner og visse autoimmune tilstande i dele af litteraturen. [5]

Det er dog vigtigt at formulere dette med faglig forsigtighed. En sammenhæng mellem lav D-vitaminstatus og sygdom betyder ikke nødvendigvis, at lav D-vitaminstatus er årsagen. D-vitamin bør derfor ikke fremstilles som en selvstændig behandling af infektioner, autoimmunitet eller komplekse inflammatoriske tilstande.

For behandlere er den kliniske relevans snarere, at D-vitamin kan indgå som én del af den samlede vurdering hos personer med gentagne infektioner, lav restitutionsevne, belastede symptombilleder eller tegn på systemisk dysregulering. Det bør dog altid kobles til en bredere tværfaglig vurdering.

Sollys, kost og tilskud

Sollys er en meget effektiv kilde til D-vitamin. Kortvarig soleksponering af større hudarealer om sommeren kan i nogle situationer give en D-vitaminproduktion, der langt overstiger det, man typisk får gennem kosten. [6] Omvendt indeholder relativt få fødevarer naturligt større mængder D-vitamin. Fed fisk er en af de vigtigere kostkilder, mens de fleste andre fødevarer kun bidrager i mindre grad. [7]

Det forklarer, hvorfor det for mange mennesker i nordlige lande kan være vanskeligt at opretholde D-vitaminstatus gennem kost alene, især i de mørkere måneder. Traditionelle anbefalinger på omkring 5–10 mikrogram dagligt er primært udformet for at forebygge tydelig mangel og knoglerelaterede konsekvenser, ikke nødvendigvis for at definere et individuelt optimalt niveau for alle helbredsudfald. [8]

Som behandler er det væsentligt at skelne mellem generelle befolkningsanbefalinger og individuel klinisk vurdering. Nogle personer kan være tilstrækkeligt dækket ved lave doser, mens andre kan have behov for en anden vurdering afhængigt af årstid, hudtype, solvaner, alder, sygdom, medicin og eventuel malabsorption.

Sikkerhed, øvre grænser og faglig varsomhed

D-vitamin er fedtopløseligt og kan ophobes ved længere tids høje doser. EFSA vurderer, at et dagligt indtag op til 100 mikrogram D-vitamin hos voksne generelt kan anses som en øvre tolerabel grænse. Grænsen er lavere for børn. [9]

D-vitaminforgiftning ses typisk ved længerevarende og markant høje doser, hvor hypercalcæmi bliver den centrale kliniske problemstilling. Meget høje 25-hydroxyvitamin D-niveauer, ofte omkring eller over 200 nmol/L og i mange tilfælde højere, kan ses i forbindelse med toksicitet. [10]

Det betyder, at almindelige tilskud under de øvre grænser sjældent er et problem hos raske voksne, men det betyder ikke, at højdosis-tilskud er uden risiko. Behandlere bør være særligt varsomme ved børn, graviditet, nyresygdom, granulomatøse sygdomme, hyperparathyreoidisme, forhøjet calcium, relevant medicin og komplekse sygdomsbilleder. Her bør vurderingen ligge hos eller ske i samarbejde med relevant lægefaglig instans.

Hvad er et optimalt D-vitaminniveau?

D-vitaminstatus vurderes typisk ved måling af 25-hydroxyvitamin D i blodet. Der findes forskellige grænser for mangel, insufficiens og tilstrækkelige niveauer, men det præcise optimale niveau er fortsat omdiskuteret. StatPearls gennemgår de traditionelle definitioner, men understreger samtidig, at grænser og optimale niveauer ikke er entydige. [11]

Nogle studier har peget på, at niveauer omkring 75 nmol/L kan være forbundet med mere fordelagtige resultater for visse helbredsudfald end lavere niveauer. [12] Det bør dog ikke oversættes til, at 75 nmol/L er en universel optimal grænse for alle patienter eller klienter.

I klinisk praksis er det mere præcist at se D-vitaminstatus som en del af en samlet vurdering. En person med 55 nmol/L og uden relevante symptomer eller risikofaktorer skal ikke nødvendigvis vurderes på samme måde som en person med 55 nmol/L, mørk hud, lav soleksponering, gentagne infektioner, muskelsvaghed, malabsorption eller øget osteoporoserisiko.

Mangel, symptomer og risiko for overfortolkning

D-vitaminmangel kan indgå i symptombilleder med træthed, muskelsmerter, ledsmerter, nedsat muskelkraft, lav belastningstolerance og øget infektionssårbarhed. Litteraturen beskriver også sammenhænge mellem lav D-vitaminstatus og akutte luftvejsinfektioner, hvor tilskud i nogle analyser især ser ud til at kunne have relevans hos personer med lav udgangsstatus. [13]

Men disse symptomer er uspecifikke. De kan også skyldes mange andre forhold, herunder søvnproblemer, inflammatoriske tilstande, stressbelastning, lav energiindtagelse, anæmi, stofskifteforstyrrelser, infektion, medicin, smerteproblematikker eller neurologiske forhold.

For behandlere er den vigtigste pointe derfor ikke, at D-vitaminmangel "forklarer" disse symptomer, men at D-vitaminstatus kan være relevant at have med i den bredere kliniske ræsonnering. Særligt ved vedvarende eller uforklarlige symptomer bør behandleren være opmærksom på, hvornår der er behov for tværfaglig vurdering eller henvisning.

Optagelse, tarmfunktion og præparatform

D-vitamin optages gennem mavetarmsystemet og transporteres videre i samspil med fedtoptagelse og lymfesystem. Derfor kan mave-tarmfunktion være relevant for D-vitaminstatus, især ved malabsorption, tarmsygdom, galdeproblematikker eller andre forhold, der påvirker fedtoptagelsen.

Studier har sammenlignet kapsler med oral spray eller sublinguale præparater og fundet, at disse former kan øge 25-hydroxyvitamin D hos raske voksne på niveau med klassiske kapsler. [14,15] En kaserapport beskriver også forbedring af D-vitaminstatus ved sublingual administration hos en patient med malabsorption. [16]

Det bør dog formuleres forsigtigt. Oral spray eller sublinguale præparater kan være relevante alternativer, men evidensen gør dem ikke til en generel standardløsning for alle. Hos personer med tydelig malabsorption eller manglende respons på tilskud bør problemstillingen vurderes bredere og eventuelt lægefagligt.

Klinisk relevans for behandlere

D-vitamin er et godt eksempel på, hvordan et tilsyneladende enkelt næringsstof kan have betydning på tværs af flere systemer: hud, sollys, kolesterolmetabolisme, tarmoptagelse, calciumhomeostase, muskelfunktion, immunregulering og knoglevæv.

For fysioterapeuter, osteopater, kiropraktorer, kropsterapeuter og andre tværfaglige behandlere kan D-vitamin være relevant at overveje ved:

• lav sollys-eksponering, mørk hud, tildækkende beklædning eller nordlig breddegrad
• muskelsvaghed, lav belastningstolerance eller uforklaret muskulær ømhed
• faldtendens, knogleproblematikker eller osteoporoserisiko
• gentagne infektioner eller tegn på nedsat restitution
• mave-tarmproblemer, malabsorption eller manglende respons på tilskud
• komplekse symptombilleder, hvor ernæring, immunologi, metabolisme og neurologisk funktion kan hænge sammen

Den kliniske værdi ligger ikke i at reducere symptomer til D-vitamin alene. Den ligger i at kunne placere D-vitamin korrekt i en systemisk vurdering, hvor lokale symptomer forstås i sammenhæng med fysiologi, immunologi, biokemi og patientens samlede belastningsbillede.

Referencer og kildekontrol

[1] F. Libon, E. Cavalier og A. F. Nikkels, "Skin Color Is Relevant to Vitamin D Synthesis," Dermatology 227, nr. 3 (2013): 250–254. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24134867/ 
Brugt til: Hudpigmentering og forskelle i D-vitaminsyntese efter UVB-eksponering.

[2] Catherine A. Martin, Usha Gowda og Andre M. N. Renzaho, "The Prevalence of Vitamin D Deficiency among Dark-Skinned Populations according to Their Stage of Migration and Region of Birth: A Meta-analysis," Nutrition 32, nr. 1 (2016): 21–32. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26643747/ 
Brugt til: Forekomst af D-vitaminmangel blandt mørkhudede populationer i relation til migration og region. 

[3] Nina G. Jablonski og George Chaplin, "The Evolution of Human Skin Coloration," Journal of Human Evolution 39, nr. 1 (2000): 57–106. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0047248400904032 
Brugt til: Evolutionær baggrund for hudpigmentering, UVB-stråling og D-vitaminsyntese.
Bemærkning: Bruges som baggrundskilde, ikke som klinisk hovedreference.

[4] Joseph L. Shaker og Leonard Deftos, "Calcium and Phosphate Homeostasis," i Endotext, red. K. R. Feingold et al. South Dartmouth, MA: MDText.com, Inc., opdateret 17. maj 2023. 
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25905252/ 
Brugt til: Calcium- og fosfathomeostase, D-vitamins rolle i calciumoptagelse, knoglemineralisering og neuromuskulær funktion. 

[5] Sunil J. Wimalawansa, "Infections and Autoimmunity—The Immune System and Vitamin D: A Systematic Review," Nutrients 15, nr. 17 (2023): 3842. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37686873/ 
Brugt til: D-vitamin og immunologisk regulering, herunder medfødt og adaptiv immunfunktion.
Bemærkning: Bruges til mekanistisk og oversigtsmæssig baggrund, ikke som dokumentation for at D-vitamin alene behandler infektioner eller autoimmune sygdomme.
 
[6] Emanuela Cicarma et al., "Sun and Sun Beds: Inducers of Vitamin D and Skin Cancer," Anticancer Research 29, nr. 9 (2009): 3495–3500. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19667143/ 
Brugt til: Sollys som effektiv kilde til D-vitamin og forholdet mellem UV-eksponering, D-vitamin og hudrisiko.
Bemærkning: Kilden bruges ikke som anbefaling af solarium.

[7] Michael F. Holick og Tai C. Chen, "Vitamin D Deficiency: A Worldwide Problem with Health Consequences," American Journal of Clinical Nutrition 87, nr. 4 (2008): 1080S–1086S. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18400738/ 
Brugt til: Begrænsede naturlige kostkilder til D-vitamin og D-vitaminmangel som udbredt problem.
Bemærkning: Kilden er relevant, men ældre, og bør ikke alene bære konkrete dosisanbefalinger. 

[8] A. Catharine Ross et al., Dietary Reference Intakes for Calcium and Vitamin D. Washington, DC: National Academies Press, 2011.
Brugt til: Baggrund for traditionelle referenceindtag og anbefalinger for calcium og D-vitamin.
Bemærkning: Bruges som ernæringsfaglig baggrund, ikke som dansk klinisk retningslinje. 

[9] European Food Safety Authority Panel on Nutrition, Novel Foods and Food Allergens, "Scientific Opinion on the Tolerable Upper Intake Level for Vitamin D, Including the Derivation of a Conversion Factor for Calcidiol Monohydrate," EFSA Journal 21, nr. 8 (2023): e08145.  https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2023.8145 
Brugt til: Øvre tolerabelt indtag, sikkerhed og vurdering af risiko ved høje doser. 

[10] Peter J. Tebben, Ravinder J. Singh og Rajiv Kumar, "Vitamin D-Mediated Hypercalcemia: Mechanisms, Diagnosis, and Treatment," Endocrine Reviews 37, nr. 5 (2016): 521–547. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5045493/ 
Brugt til: D-vitaminmedieret hypercalcæmi, mekanismer, toksicitet og klinisk vurdering ved forgiftning. 

[11] O. Sizar et al., "Vitamin D Deficiency," i StatPearls. Treasure Island, FL: StatPearls Publishing, opdateret 2023. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK532266/ 
Brugt til: Definitioner på D-vitaminmangel, insufficiens og klinisk vurdering af 25-hydroxyvitamin D. 

[12] Heike A. Bischoff-Ferrari et al., "Estimation of Optimal Serum Concentrations of 25-Hydroxyvitamin D for Multiple Health Outcomes," American Journal of Clinical Nutrition 84, nr. 1 (2006): 18–28. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16825677/ 
Brugt til: Diskussion af mulige optimale serumkoncentrationer omkring 75–100 nmol/L for udvalgte outcomes.
Bemærkning: Ældre kilde. Bruges forsigtigt og ikke som fast universel grænse.  

[13] Adrian R. Martineau et al., "Vitamin D Supplementation to Prevent Acute Respiratory Tract Infections: Systematic Review and Meta-analysis of Individual Participant Data," BMJ 356 (2017): i6583. https://www.bmj.com/content/356/bmj.i6583 
Brugt til: D-vitamintilskud og risiko for akutte luftvejsinfektioner, især i relation til lav udgangsstatus.
Bemærkning: Understøtter forsigtige formuleringer om mulig risikoreduktion i nogle grupper, ikke generelle behandlingsløfter. 

[14] Claire E. Williams et al., "Rate of Change of Circulating 25-Hydroxyvitamin D Following Sublingual and Capsular Vitamin D Preparations," European Journal of Clinical Nutrition 73, nr. 12 (2019): 1630–1635. https://eprints.whiterose.ac.uk/id/eprint/150226/1/ 
Brugt til: Sammenligning af sublingual/flydende D-vitamin og kapsler. 

[15] J. J. Todd et al., "Vitamin D3 Supplementation in Healthy Adults: A Comparison Between Capsule and Oral Spray Solution as a Method of Delivery in a Wintertime, Randomised, Open-Label, Cross-Over Study," British Journal of Nutrition 116, nr. 8 (2016): 1402–1408. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27724992/ 
Brugt til: Oral spray versus kapsel som administrationsform hos raske voksne. 

[16] Paresh A. McCullough, "Correction of Vitamin D Deficiency Using Sublingually Administered Vitamin D2 in a Patient with Malabsorption," Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology 173 (2017): 94–96. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28049025/ 
Brugt til: Mulig relevans af sublingual administration ved malabsorption.
Bemærkning: Kaserapport. Bruges kun som eksempel, ikke som generel evidens.  

Andre kilder:
Netdoktor: D-vitamin https://www.netdoktor.dk/vitaminer/sygdomme/d-vitamin/ 

Er du behandler og vil du kunne hjælpe flere klienter gennem systemiske tilgange?

Se NMI's 2-årige uddannelse

-  Relevant som videre læsning for behandlere, der vil fordybe sig i systemisk klinisk ræsonnering, metabolisme, immunologi og neurologi. Læs mere her

- Se også vores gratis video om D-vitamin på vores youtube-kanal. Tryk her.

Om forfatteren og brug af indhold 

Denne artikel er skrevet af Emil Schouw, D.O. i osteopati og NeuroMetabolisk RB, med mere end 10 års erfaring inden for behandling, klinisk praksis og undervisning. Artiklen er udgivet af NeuroMetabolisk Institut som led i instituttets faglige vidensformidling.

Indholdet må gerne gengives helt eller delvist under følgende betingelser:

Tydelig kreditering: Emil Schouw skal fremgå klart som forfatter og ophavsmand.Korrekt gengivelse: Indholdet skal gengives faktuelt korrekt og uden at ændre betydningen.Ikke ud af kontekst: Teksten må ikke citeres, forkortes eller omskrives på en måde, der fordrejer budskabet eller sætter indholdet i en misvisende sammenhæng.
Link til originalen: Ved gengivelse skal der henvises til den originale artikel med et tydeligt link.